Banker kan bede om en forbrugsregning eller en “utility bill” som en del af deres kundetjekproces, når de opretter en erhvervskonto for at bekræfte kundens identitet og adresse. Dette er en del af bankens ansvar for at overholde regler og love om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Banker er forpligtet til at foretage en grundig kontrol af deres kunder, herunder at indsamle oplysninger om kundens identitet og adresse. En forbrugsregning, der viser kundens navn og adresse, kan være en nyttig måde for banken at bekræfte kundens oplysninger og adresse, da regningen normalt er sendt til kundens bopæl og er en legitim kilde til oplysninger om kundens adresse.

Det er vigtigt at bemærke, at banken ikke kan bruge oplysningerne fra en forbrugsregning til andre formål end at bekræfte kundens identitet og adresse i forbindelse med kontooprettelsen.

En forbrugsregning er en faktura, der viser det beløb, en person eller en virksomhed skal betale for de varer eller tjenester, de har forbrugt inden for en bestemt periode. Forbrugsregninger bruges typisk til at fakturere forbrug af forsyningsvirksomheder som el, vand, gas og varme, men kan også omfatte andre tjenester som telekommunikation, internet og kabel-tv.

Det engelske udtryk for forbrugsregning er “utility bill”, som bruges på samme måde som på dansk.