Forestil dig det her: Du står i Indre København, skal bruge kontanter og ser en hæveautomat med klare farver og teksten “Free ATM”. Du hæver 500 kr. og får pengene med det samme. Men når du tjekker din konto, er der trukket 530 kr. – og det er ikke din bank, der har flået dig. Det er Euronet, en privat virksomhed, som i løbet af få år har opstillet over 100 hæveautomater i Danmark – og som tjener kassen på forbrugernes uopmærksomhed.

Euronets automater findes ved turist-hotspots, i lufthavne og i sommerhusområder. Det ligner et godt tilbud. Men i virkeligheden risikerer du at betale høje gebyrer, dårlig vekselkurs og skjulte omkostninger – uden at du nødvendigvis opdager det før bagefter.

Høje gebyrer og “gratis” fælder

En test fra Forbrugerrådet Tænk viste allerede i 2018, at Euronet-hæveautomater i Danmark kunne tage op til 30-40 kr. i gebyr bare for at hæve penge. Og fordi de ikke er en del af det danske Dankort-system, behandles transaktionen som en udenlandsk hævning – selv om du står i Danmark. Det betyder, at din egen bank oveni kan opkræve 1-2% i gebyr. Altså en dobbeltregning.

I 2023 begyndte nogle Euronet-automater desuden at præsentere brugeren for en funktion kaldet “Cash and Balance”, hvor man uden at vide det betaler ekstra for at få vist sin saldo, selv om man egentlig bare ville hæve penge. Polske og tjekkiske myndigheder gik ind i sagen, og flere medier kaldte det en “digital turistfælde”.

Vekselkurs-svindel?

Euronet tilbyder også noget, der hedder dynamisk valutaomregning (DCC), hvor du som udenlandsk turist får mulighed for at se beløbet i din egen valuta – f.eks. euro eller pund. Det lyder praktisk. Men bag kulisserne bruger Euronet en dårligere vekselkurs end banken. En undersøgelse fra den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond viste, at en turist kunne miste op til 10 euro på en enkelt hævning i Amsterdam.

EU har endda vedtaget en forordning, der siden 2020 pålægger hæveautomater at vise kursafvigelsen klart – en regel, som blev direkte inspireret af Euronets praksis i centraleuropæiske byer som Prag, Krakow og Wien.

“Gratis” adgang til kontanter? Ikke helt

Euronet markedsfører sine automater som en service i områder, hvor bankerne har lukket deres filialer og automater. Det lyder fair. Men servicen er ikke gratis. Mange borgere og turister føler sig vildledt, fordi automaterne fremstår officielle og diskrete – men i virkeligheden er de private pengemaskiner, der lever af gebyrer og snedige brugergrænseflader.

Københavns Lufthavn, Aarhus Centrum og endda mindre jyske byer har i dag flere Euronet-automater end bankautomater. Og i nogle af dem bliver du ikke advaret tydeligt nok om, hvad det egentlig koster.

Hvad kan du gøre?

• Brug altid bankens egne automater, særligt dem med Dankort-logo.
• Vælg altid at betale i lokal valuta hvis du bruger kort i udlandet – ikke i din egen.
• Undgå “balance check” og tryk aldrig ja til noget, du ikke forstår i farten.

Konklusion

Euronets automater er ikke ulovlige, men de er bygget til at maksimere profit på din uvidenhed. Og med bankernes retræte fra det fysiske Danmark står Euronet klar til at tage over – til en pris.

Så næste gang du ser en “Free ATM”, så husk: Når noget virker for godt til at være gratis, så er det det nok også ikke.

Kilder:

• Forbrugerrådet Tænk (2018), “Hævegebyrer i Danmark”.
• DR/Ritzau via RetailNews (2023), “Private hæveautomater tager over i danske byer”.
• European Commission (2020), “New rules on currency conversion transparency”.
• Consumentenbond (2019), “Cashautomaten in Amsterdam: de verborgen kosten”.
• Financial Times, Reuters og lokale myndighedsudtalelser fra Polen og Tjekkiet (2023-2024).